Mød fire rebelske præster der, i moderne tid, har gjort op med folkekirkens normer og traditioner og gået deres helt egen vej. Harald Søbye nægtede at bede for Kongehuset. Han blev i 1950\\\'erne kendt som ungdomsoprørets oldefar, den røde præst, inkarneret republikaner og venstrefløjsaktivist. Provopræsten Erik Bock satte i 70\\\'erne folkekirken og offentligheden på den anden ende, da han gik forrest i kampen for at skabe sin egen kirke for folket. Motorcykelpræsten Inge Lise Wagner blev i 80\\\'erne betragtet som en moderne heks - socialt brændemærket og dæmoniseret midt i sin samtid. Og Thorkild Grosbøll fik fyret grundigt op under den samlede gejstlighed og den danske presse, da han i 2003 afskrev den skabende Gud i himlen. Programmet er en del af Temalørdagen ”Under Præstekjolen”
- Produktions år
- 2007
- Broadcaster
- DR2
- Episoder
- 1 x
Pigerne fra Toi´s Place
En beretning om mænd fra vesten, der mister både hjerte og penge til thailandske kvinder.
Krigeren i manden
I jagten på deres maskuline identitet er en gruppe mænd på et skævt overlevelseskursus, hvor mandeidealerne blandt andet søges hos urmenneskene.
Min anden mor
Med udgangspunkt i Heidi Kim Andersens personlige beretning om sin opvækst i Danmark og det at blive mor, fortæller filmen om søgen efter identitet som adopteret fra Korea og retten hertil.
Misbrug
En familie mødes for første gang efter morens afvænning fra et massivt alkoholmisbrug. Var det kun hendes skyld? En intens, nøgen samtale kun afbrudt af små filmstrimler fra familiens fortid.

