Koncern TV & Filmproduktion

Thierry Geoffroy er mest kendt under kunstnernavnet Colonel og har stået for adskillige opsigtsvækkende fotoudstillinger og performances i Danmark gennem de senere år. Men i sin tv-debut hedder Geoffroy altså Capitain, inspireret af overvågningssamfundet. Capitain er en professionel turist, en ufrivillig sjov lommesociolog, der samler bevismateriale og billeder på danskheden. Hans naive og kejtede kontaktforsøg med danskere han møder på sin vej, giver os et usminket og humoristisk billede af danskeren anno 1999. Hvordan trænger man ind på danske kvinder og fravrister dem deres tilknappethed? Hvordan kommer man ud af en depression og får en optur i dette land, hvor regntøj og sweaters er fast inventar i rygsækken? Hvordan bliver man en del af den danske hygge og hvor går danskernes grænse for privatlivets fred? Disse og andre aspekter af danskheden har Capitain sat sig for at dykke ned i. Med en turists øjne ser Capitain Danmark, og beskriver for os, hvad han ser. Han konfronterer mennesker han møder på gaden, med hvordan han opfatter danskere, og det liv vi bygger op omkring os. Capitain forsøger at forstå alt, og med sin nysgerrighed og let kluntede Inspector Clouseau adfærd, er det ikke altid, at de folk han møder kan holde facaden. Se mere om Capitain på http://www.colonel.dk

Produktions år
1999
Broadcaster
DR2
Episoder
8 x 10 min.
Full credit

zHit Paraden

Sammen med cremen af dansk stand-up og celebrities tager hvert program et sjovt emne under kærlig behandling og præsenterer sit eget bud på en top 13-liste.

Immigranten

I 6 programmer forsøger den energiske let kluntede franskmand, med tilnavnet Colonel, naivt at komme ind på danskerne. Denne gang er målet at blive integreret i det danske samfund.

Samtaler på afveje

Gæsterne kaster værten ud på dybt vand i dette omvendte talkshow, hvor værten er gæst og gæsten vært. En slags dogme på TV hvor der eksperimenteres, og resultatet vist langt fra er traditionelt!

Bodilfesten 1997

Bodilprisen fylder 50 år. Transmission af pris-overrækkelsen med historiske og aktuelle indslag.

Captain